FINN VILLUMSEN - ÅRETS TJØNSER-VANDREUGLE 2011
Søren Hansen
Finn, du har vundet mange mesterskaber både i bordtennis, cricket og fodbold –
hvor rangerer denne kåring som Vandreugle-Tjønser blandt alle de andre ?
Det er svært at vurdere, især da ikke mange kender kriterierne for kåringen som Vandreugle-Tjønser.
Men den rangerer højt, da den er tildelt af højt værdsatte tjønsere, endog en tjønser-emeritus.
Bifaldets størrelse betyder jo også noget.
Født og opvokset i Hjørring og cand. jur. fra Københavns Universitet – hvorfor blev AB din
“hjerteklub”?
Cricket var en stor sport i Hjørring, der blev danmarksmester. De største kampe var mod AB,
hvor der kunne komme op til 4.000 tilskuere. Noget mere end de ca. 300, der troppede op, da jeg spillede
på Hjørrings fodboldhold i 3. og 4. division.
Desuden var AB på det tidspunkt et verdensnavn i fodbold med store og meget kendte profiler.
Så da jeg dyrkede begge sportsgrene og skulle påbegynde studier (fransk og tysk) på Københavns
Universitet, var AB et naturligt valg, som jeg må sige, at jeg aldrig har fortrudt.
I fodbold er du jo en udpræget scoringsspiller – nogle hævder, du aldrig har været på egen banehalvdel -
hvilken var din vigtigste scoring på AB´s førstehold (i alt 69 kampe)
Alle mål er jo vigtige, men jeg husker et fra en pokalkamp mod Frem, hvor jeg flugtede bolden op i
trekanten fra 25 meters afstand. Sejr 1-0.
Men det mål, jeg husker bedst, er fra en kamp mod Horsens. Vi havde Franck Soo som træner, og han havde
videreudviklet “slangehugget”, og det fik succes i Horsens, hvor jeg fra 30 meters afstand bragte os foran 1-0
med et tørt fladt “hug” tæt op af den ene stolpe. Målmanden nåede ikke at blinke, inden bolden lå i nettet.
En vidunderlig fornemmelse når det, som man har trænet koncentreret med, lykkes. Sejr 4-0.
Et morsomt mål var i en anden kamp mod Horsens. Horsens målmand havde inde på målstregen plukket et
højt indlæg ned, og da han landede, gav jeg ham en ren skulder ind i nettet. Sejr 1-0.
Du er jo ’verdensberømt’ for en episode på Hvidovre Stadion for mange år siden – genfortæl lige den.
Jeg havde i 1. halvleg flækket Hvidovres venstre back og havde fået en henstilling af dommeren. I 2. halvleg flækkede
jeg højre back, og dommeren ville give mig en advarsel. Han bad om mit navn, og jeg svarede, at jeg havde
nr. 9. Han spurgte to gange mere, og jeg svarede det samme to gange mere. Herefter var det rødt kort.
Prøv engang selv, det virker.
En meget lang lederkarriere har du også bag dig – formand for AB og bestyrelsesposter i DBU, Divisionsforeningen
og “Stævnet” – hvad er du mest stolt af at have været med til at gennemføre?
Det største job var indførelsen af professionel fodbold. Der blev afholdt utallige møder på overordnet niveau i
DBU-regi, Divisionsforenings-regi , med de sjællandske divisionsforeninger og naturligvis i AB-regi. Det var stort
set fuldtidsarbejde i et årstid. Da AB var en amatørklub, måtte lovene ændres, og det krævede kvalificeret flertal.
Det lykkedes, men prisen var, at AB´s fodboldafdeling tabte magten i klubben, og de fire afdelinger blev ligestillet.
En anden stor begivenhed var, da vi i Divisionsforeningens bestyrelse indgik den første TV-kontrakt med TV 2.
75 millioner over 5 år. En kæmpekontrakt på daværende tidspunkt og et stort gennembrud for betalt fodbold.
Du er en flittig Tjønser (her tænkes på din deltagelse, ikke så meget dit løbepensum…….), hvorfor er tjønseriet så vigtigt?
Tjøns er livsbekræftende. Tjøns er kærlighed. Tjøns er social.
Hvor finder man en sportsgren, hvor mennesker med så mange forskellige kvalifikationer/fodboldevner og på så lille plads
(lille kunst) kan more sig så meget sammen og samtidig selv bestemme, hvor meget/lidt motion, man vil have.
Selv multi-skadede deltager gang på gang, ja selv permanent multi-skadede.
Alt dette på trods af elendige holdudtagelser og folk, der konstant hænger ude i hegnet.
Lad mig hertil føje vore fremragende julefrokoster, tjønserfesten og sammenkomsterne ved de runde fødselsdage, hvor indsatsen på grønsværen bliver udpenslet på den mest perfide måde. Tjøns er ikke til at komme uden om.
Med hensyn til løbepensum er det nødvendigt af forklare løberne, at man altid skal have kraft i behold til at spurte fra en træt løber, inden man knalder bolden i nettet.
Hvordan skal tjønseriet udvikle sig de kommende år ?
Tjøns skal ikke udvikle sig. Det er udviklet. Af akademiske hjerner. Det kan ikke blive bedre.
Det forhindrer jo ikke fantasifulde hoveder i at brokke sig konstant på banen, og til lykke med det, ellers ville det jo ikke være tjøns. |
